Vælg hudprodukter uden parabener på dit online apotek

Hudpleje

Er du klar over, hvor mange forskellige kemikalier, der findes i mange af de produkter, som du omgiver dig med til daglig? En af de mest omtalte ingredienser, som dukker op, når der debatteres om skadelige stoffer og sundhed i hudplejeprodukter, er parabener. De beskrives og omtales som værende hormonforstyrrende. Lær mere om dette middel, og om du kan undgå det, herunder.

Det hyppigt omtalte konserveringsmiddel

Oftest er konserveringsmidler i personlige plejeprodukter nødvendige, da de sikrer, at der ikke vokser svampe eller bakterier, der kan ødelægge produktet, eller i værste fald angribe øjne eller hud. Herunder er parabener et af de stoffer, som er mest omdiskuteret, da de allerede for snart 20 år siden blev mistænkt for at være hormonforstyrrende. Derfor er flere forskellige parabener i dag forbudte at anvende i kosmetik, imens andre stadig er tilladte.

Parabener er blevet brugt i fødevareindustrien og kosmetikbranchen siden 1920, og er det mest veldokumenterede konserveringsmiddel på markedet. I mange år har der været negativ omtale af parabener, da de som sagt er mistænkt for at have en hormonforstyrrende effekt. Dog findes der mange forskellige former for parabener med forskellig effektivitet og virkning.

Parabener adskilles fra hinanden ved deres antal af kulstofatomer i molekylekæden. Jo længere denne kæde er, jo mere effektiv er parabenet som konserveringsmiddel. Dog er det også sådan, at jo længere kæden er i parabenerne, des mere østrogen-lignende vil midlet være. Det har betydning for, hvor hormonforstyrrende det enkelte paraben er.

Midlet er et af de mildeste konserveringsmidler for vores hud, dog udvikler nogle alligevel allergi overfor dem, og derfor er det altid en god idé at købe hudprodukter uden parabener.

Paraben fri

Dette kan du selv gøre for at undgå parabener

Hvis du ønsker at undgå parabener, når du køber hud- og andre produkter, er et godt tip at bruge appen ”Kemiluppen”. Den hjælper dig med at undgå plejeprodukter, der indeholder stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Gå også altid uden om produkter, der har ingredienser, der slutter med -paraben på indholdsdeklarationen, samt fødevarer der indeholder E214, E215, E218 og E219, som kan findes i snacks, chips og slik samt i nogle kødprodukter.

Derudover er det en god idé at vælge produkter med Svanemærket, som ikke må indeholde parabener og andre skadelige stoffer.

Produkter

Køb parabenfri hudpleje på dit online apotek

For mange kvinder er det i dag blevet et helt bevidst valg at købe deres hudpleje på apoteket, da de her er garanteret, at produkterne er fri for parabener og andre tilsætningsstoffer. På samme tid er de som kunder hos apoteket også altid sikre på at få gode råd og vejledning, hvilket ofte kan være rart, ved køb af et nyt produkt.

Apotekerne har inden for de seneste år udvidet deres sortiment, og i dag findes et væld af nye produkter og mærker. Selv om de fleste har franske navne, er der i dag også danske navne i blandt, herunder Avéne, Faaborg Pharma, A-derma, Vichy og Beauté Pacifique.

For at gøre det endnu lettere for dig som kunde at købe hudprodukter, kan du også hos Webapoteket finde et stort udvalg af hudplejeprodukter fra kendte mærker, som kan hjælpe dig med at få en flot og sund hud. Webapoteket er et online apotek, hvor du kan finde det, som passer lige præcis til din hudtype og dine behov – uanset hvad du har brug for.