Få sund og smuk hud på få minutter
Mange kvinder har et ønske om en smuk og sund hud, men det er de færreste, der har tiden til at pleje, peele og påsmøre sig diverse cremer morgen og aften. Heldigvis kan du sagtens få en flot hud uden at bruge oceaner af tid på det.
Vi giver dig her fire skønhedstips, som du kan gøre brug af hver dag, og som gør, at du kan se fantastisk ud, når du lander på arbejdet– også selv om du har lidt for travlt om morgenen.
Glem det varme bad
Varmt vand om morgenen er ikke nogen god idé. Det varme vand udtørrer huden, og ofte har man mere lyst til bare at blive stående og lade det varme vand risle ned over én end at gå ud af badet igen.
Du bør i stedet bruge koldt vand – også hvis du går i bad aftenen inden, og det bare er ansigtet, der skal vaskes. Koldt vand har nemlig en fugtgivende effekt, og så gøre det dig mere frisk.
Brug koldt vand til at vaske ansigtet i, eller lad det kolde vand løbe et lille minuts tid, mens du står under bruseren. Det virker både opkvikkende, fugter din hud, og så øger det blodgennemstrømningen og styrker dit immunforsvar.
Brug øjencreme til trætte øjne
Der er intet, der udstråler træthed og udmattelse, som trætte øjne, der ikke har fået nok søvn, gør. Heldigvis er der lavet effektive øjencremer netop til det formål. Har du misset din skønhedssøvn, kan du på 2 minutter opfriske dine trætte øjne med en god øjencreme.
Det franske hudplejemærke Vichy har et bredt udvalg af øjencremer, og har blandt andet lavet en øjencreme til trætte øjne, der opfrisker øjnene, giver fugt og mindsker poserne under øjnene.
Har det kolde vand ikke hjulpet på din friskhed, kan du i hvert fald se frisk ud med en god øjencreme.
Tag kosttilskud til huden
Man siger, at skønhed kommer indefra. Med kosttilskud til hud, hår og negle, kan du pleje dig selv indefra og ud. Kosttilskud til huden er en forholdsvis ny trend, der er kommet på banen de seneste år. De fungerer ligesom almindelige skønhedsprodukter, men i stedet for at smøre en creme i ansigtet, skal du spise kosttilskuddet sammen med din normale kost.
Der findes efterhånden mange kosttilskud fra forskellige mærker på markedet. Nogle afhjælper et specifikt problem, og har til formål enten at give dig en flottere hud, et sundere hår eller stærkere negle, mens andre giver dig alle tre ting på samme tid.
Med disse kosttilskud kan du altså – ved brug over en længere periode selvfølgelig – få en flottere og sundere hud i ansigtet. Det eneste du skal gøre er at huske at tage en pille sammen med din sædvanlige kost – nemt, ikke?
Brug solcreme året rundt
Selvom sommeren er ved at være et overstået kapitel, betyder det ikke, at du skal gemme solcremen helt væk. Selvom solen ikke skinner fra en skyfri himmel, betyder det nemlig ikke, at solen er væk. Solens stråler er fremme året rundt, og derfor kan det være en god idé at beskytte din hud i ansigtet – også når det er vinter eller gråvejr.
Solen er rar og dejlig, men den ødelægger huden. Den gør huden forbrændt, giver rynker og pigmentforandringer. Det kan derfor være værd lige at bruge 20 sekunder på at smøre solcreme i ansigtet om morgenen, inden du tager afsted på arbejde. Så holder du nemlig din hud ung, fast og flot i mange år.
Vichy laver, foruden øjencreme og mange andre skønhedsprodukter, også solcreme til alle hudtyper. Nogle af solcremerne er endda farvet, så du ikke behøver at bruge tid på at lægge makeup, når du skal skynde dig ud af døren om morgenen – win win.