4 dårlige makeup vaner
Vores makeup vaner kan følge os i mange år, hvis vi ikke opdager, at det faktisk er en uvane. For nogle skal makeup være nemt, hurtigt og billigt, mens det for andre er en hel videnskab. Fælles for begge typer af kvinder er, at der kan opstå dårlige vaner. Hos den ene del fordi, at det går alt for stærkt og hos den anden del fordi, man bruger alt for meget. Det handler om at finde en god balance mellem de to og undgå denne artikels svar på de forskellige makeupforbrydelser.
1. En foundation der ikke matcher din kulør
Det er en udbredt misforståelse, at foundation er til for at få os til at se mere solbrune ud. Det er nemlig vigtigt, at man ikke bruger en foundation, der er mørkere end sin egen hudfarve. Det kan være svært at vurdere i butikkens lys eller på badeværelset, derfor skal man altid huske at kigge på sig selv i dagslys, hvis man har blot den mindste tvivl om, at den er for mørk. Den perfekte foundation matcher huden på halsen. Det handler om ensartethed, så man undgår et misfarvet ansigt og hals, der ikke hænger sammen.
2. Solpudder i hele ansigtet
Selvom man bruger makeup, kan man sagtens have et naturligt look. Ligesom den foundation man bruger, skal matche farven på halsen, skal solpudderet også matcher en bestemt kulør.
Formålet med solpudder er at give ansigtet lidt nyt liv i det perioder, hvor man er mest bleg. Når man skal vælge farven på sit solpudder, skal man gå efter en, der minder om den kulør man får, når man selv er solbrun. Det er altså en god idé at vælge ud fra hvordan, man selv synes, man tager imod solen normalt. Derudover skal solpudder ikke børstes overalt i ansigtet, men kun på:
- Kindben
- Næseryg
- Panden
Det er altså de steder, hvor solen rammer. Hvis man bruger solpudderet i hele hovedet, vil det ofte komme til at se unaturligt ud.
3. Du fjerner ikke din makeup om aftenen
Det er en af værste makeupforbrydelser, man kan begå. Makeup skal af hver aften, så huden får lov til at ånde, og vipperne ikke tørrer ud og knækker.
Mange kvinder gør det for at spare tid om morgenen, men det er altså ikke særlig godt givet ud. Det kan være svært at få vipperne gjort langt på sigt, netop fordi de bliver så udtørrede af konstant at være dækket ind i voks og farvestoffer, som findes i mascara.
4. Ny makeup ovenpå det gamle når tiden er knap
En anden uvane når man snakker makeup er at springe over hvor gærdet er lavest, ved at lægge ny makeup oven på det gamle. Mange bruger metoden, hvis de skal direkte fra det ene til det andet, og ikke har tid nok imellem til at få taget det mange timer gamle makeup af og erstatte det med noget nyt og frisk.
Lag på lag makeup har ofte tendens til at klumpe og krakelere, og så er det næste bedre kun at beholde det gamle makeup på. Hvis tiden er knap, så prioriter at få huden renset for foundation og pudder, og erstat det med et nyt og frisk lag.