Guide: Sådan renser du dit ansigt korrekt
Som kvinde kan det være svært at finde rundt i alle de mange skønhedstips, produkter og rutiner. Det handler om at finde sin helt egen overskuelige rutiner, som gør det sjovt og nemt at rense ud. Din daglige hudplejerutine er afgørende for din huds udstråling og måden hvorpå den optager de mere hårde ingredienser, der bliver brugt hver dag – i hvert fald for manges vedkommende. Det er altså vigtigt at sørge for at rense sin hud dagligt, så den bliver skånet samtidig med, at den fremstår sund, frisk og blød.
Selvom det er vigtigt at finde sin helt egen rutine, er der stadig nogle vigtige aspekter ved hudpleje, som man skal rette sig ind efter for at opnå det bedst resultat. Blandt andet i hvilken rækkefølge hudplejeprodukterne bruges. Mange af produkterne er lavet til den bestemte rækkefølge, og man bør derfor følge den, for at opnå den bedste effekt. Derfor får du her en oversigt over den helt rigtige rækkefølge, så du renser din hud helt rigtigt.
1. Rens huden
Det første skridt er det vigtigste. Hvis huden ikke bliver renset, virker de resterende produkter ikke effektivt. Alt gammel make-up og snavs skal væk. Det er kun nødvendigt at rense huden en gang dagligt, og det er ideelt om aftenen, da din hud på den måde får luft og fred natten over.
Det er ikke unormalt at skulle igennem mange forskellige renseprodukter, før man finder der produkt, der passer bedst til huden. Det er vigtigt udelukkende at vælge sit renseprodukt ud fra virkningen og følelsen man har, når man har brugt det.
2. Eksfoliering
Det er ikke alle, der bruger eksfoliering som en del af deres daglige hudplejerutine, men det er altså godt givet ud. For at eksfoliere sin hud bruger man en lotion, creme eller tonic, alt efter hudtype, der fjerner døde hudceller og andet snavs fra ansigtet. Eksfoliering kan blandt andet hjælpe på:
- Akne
- Hudorme
- Forstørrede porer
- Rynker
- Solskadet hud
3. Fugt huden – medmindre den er fedtet
Efter eksfoliering skal man tilføre huden fugt gennem creme. Det handler om at finde den creme, der passer bedst til din hudtype. Det er vigtigt at prøve sig frem, da det kan tage tid før man finder den helt rette creme, der opfylder behovet.
Hvis man er plaget af enormt fedtet hud, kan man let og elegant springe dette trin over. Der er nemlig ingen grund til at påføre fugt ovenpå fedtet hud.
4. Solbeskyttelse
Hvis man renser hud, inden man går i seng, er dette punkt ikke aktuelt. Hvis man derimod renser sin hud om morgenen, er det vigtigt at bruge solbeskyttelse som sidste produkt inden man påføre sin daglige make-up. Der findes mange ansigtscremer, som indeholder solfaktor, og du kan derfor få fugt og beskyttelse gennem en og samme produkt.
Disse fire trin er altså de mest almindelige inden for daglige hudplejerutiner. Der findes også flere hudplejeprodukter, man kan benytte hvis man døjer med for eksempel tør, sart eller fedtet hud. Det er altså okay at supplere med andre produkter, hvis man føler, at de giver en positiv effekt på ens hud.