Derfor er søvn så vigtigt for din sundhed

derfor-er-soevn-saa-vigtigt-for-din-sundhed-oeverst-billedeNår vi gerne vil lægge vores livsstil om og leve sundere, fokuserer vi ofte på motion og kost. Det er dog ikke de eneste aspekter, man skal ændre på, hvis man ønsker en sundere livsstil med mere energi og velvære. Søvn er et af de vigtigste elementer i almen sundhed. Vi skal nemlig have rigeligt med søvn, og kvaliteten af det skal samtidig være i top. Søvn gør os veludhvilet, og giver os energi, men det er altså ikke de eneste årsager til, at søvn er vigtigt for kroppens sundhed og vores generelle velvære.

Når vi sover for lidt

Profile portrait of a young attractive woman in a casual wear yawning at the laptop, , overworked working at laptop, small home office interior, and crumpled paper around. Business concept photo, lifestyle

Det er nemlig ikke blot manglen på energi, der er den eneste konsekvens, hvis man sover for lidt eller har en dårlig søvnkvalitet. Når man sover arbejder hjernen nemlig og tilegner sig ny viden og husker det, man allerede ved. Derfor vil man, hvis man mangler søvn, ofte opleve tegn på glemsomhed eller i hvert fald dårlig hukommelse.

Hvis man ikke giver sig selv lov til at sove tilstrækkeligt, kan man desuden opleve humørsvingninger samt et øget stress niveau. Følelsen af stress over simple opgaver skyldes, at nervesystemet ikke fungerer optimalt, når man sover for lidt. Mængden af stresshormoner stiger nemlig, når man lider af søvnmangel.

Man får svært ved at udføre de opgaver, som førhen ikke har været noget problem. Det skyldes til dels, at man er negativ, men også fordi koncentrationsevnen bliver nedsat, når man mangler søvn. Hvis både hjernen og kroppen er træt, bliver man mindre effektiv og har sværere ved at fokusere.

Som nævnt i artiklens start forbinder vi ofte vægt og et smukt ydre med den optimale sundhed. Hvis man sover for lidt, har det også en effekt på udseende og vægt, hvilket også kan være en af motivationsfaktorerne for at få sin søvn. Når man sover i kortere tid nedsættes produktionen af leptin, som er det hormon, der regulerer vores appetit. Derudover stiger produktionen af ghrelin, som er det hormon, der stimulerer vores sult. Det er altså en virkelig dårlig kombination, der får dig til at overspise.

Udseendet vil desuden være medtaget, hvis man sover for lidt. Søvnmangel resulterer ofte i mørke rander under øjnene og et generelt træt udseende.

Sidst men ikke mindst har søvnmangel også en negativ effekt på vores immunforsvar og generelle helbred. Hvis man får for lidt søvn, bliver de såkaldte t-celler svækket, og det øger risikoen for sygdomme som for eksempel forkølelse og influenza. Derudover får mangel på søvn både blodtrykket og pulsen til at stige, og skader ligeledes kroppens evne til at regulere blodsukkeret, hvilket øger risikoen for at udvikle diabetes.

Dette er bare nogle af de ting, der sker i kroppen, hvis man lider af søvnmangel over en længere periode.

Sådan får man en bedre søvn

Der findes forskellige metoder, man kan benytte sig af når man gerne vil have mere søvn og samtidig opnå en bedre søvnkvalitet. Nogle bruger naturlægemidler, mens andre har held med at lægge om på nogle vaner i løbet af dagen eller lige inden sengetid.

Hvis du har problemer med at få din søvn, kan du blandt andet benytte dig af disse råd:

  • Afslapning inden sengetid
  • Ingen elektronik i soveværelset
  • Frisk luft
  • Mere sex
  • Hav en god seng
  • Frisk luft i soveværelset
  • Undgå middagslure
  • Drik mindre kaffe – især om eftermiddagen og aftenen
  • Han en regelmæssig søvnrytme – stå op på samme tid hver dag