Sådan kan du spise dig til en sund mave
Rigtig mange danskere har en dårlig fordøjelse og føler sig oppustet som følge af forkert kost. Udover at den forkerte kost kan påvirke din livsstil, har det også stor indflydelse på dine tarme og dermed din maves overordnede velbefindende.
En god fordøjelse er både god for din mave, men også resten af din krop. Derfor er det også vigtigt, at du får øjnene op for at spise mad, der er god for din mave. Hvilke madvarer det drejer sig om, kan du blive klogere på nedenfor.
Spis mange fibre
Du har garanteret hørt det før. Både som barn og/eller voksen. Men at spise fiberrigt er faktisk en af de vigtigste elementer, hvis du gerne vil opnå en sund fordøjelse og en glad mave. Med fiberrig mad tænker vi dermed på de grove af slagsen, herunder fuldkornsprodukter som eks. Rugbrød, fuldkornspasta- og ris, havre og grove grøntsager. Særligt grøntsagerne af den grove slags er vigtige for din fordøjelse. Gå efter broccoli, gulerødder og løg.
Drik vand
Udover at du bedre kan slukke tørsten i vand end sodavand og vin, er vand også eminent til at opretholde en god fordøjelse. Når du spiser mange kostfibre, er det nødvendigt også at drikke en masse vand til, da dette hjælper med at fordøje de grove fibre. På den måde undgå du forstoppelse og dårlig fordøjelse.
Undgå for meget sukker
Det er nok de færreste af os, som helt undlader at spise sukker en gang imellem. Men at spise sukker hver dag, kan faktisk gøre mere skade end gavn for din mave og tarmbakterier. Hold derfor dit sukkerindtag til et minimum, hvis du vil have en bedre fordøjelse.
Skær ned på dit indtag af rødt kød
Ifølge Sundhedsstyrelsen skal vi begrænse vores indtag af rødt kød. Og tænker vi på vores fordøjelse, er dette ikke nogen dum idé. Faktisk bør du overvejende spise kød fra kylling eller fisk, fremfor kød fra vores firbenede venner, som eks. Okse, svin og lam. Det skyldes, at rødt kød kan være sværere for maven at fordøje, hvilket kan give problemer med fordøjelsen.
Spis fermenterede fødevarer
Den danske agurkesalat, den tyske sauerkraut, den koreanske kimchi eller den kinesiske kombucha. Alle har de til fælles, at de er fermenterede madvarer. Det betyder, at maden er gæret, hvilket giver en syrlig smag. Disse madvarer har en god effekt på dine tarme, da de er fyldt med gode tarmbakterier, probiotika. Derfor kan du have stor glæde af at indtage disse, hvis det er noget du bryder dig om. Er du ikke til disse madvarer, kan du også blot vælge at spise mere A-38, Yoghurt eller kefir, som alle også er fermenterede og som kan hjælpe din mave på rette vej igen.
Spis mælkesyrebakterier
Hvis du ikke er god nok til at få spist de rigtige fødevarer, jf. ovenstående, kan du vælge at supplere din kost med mælkesyrebakterier som kosttilskud. Et kosttilskud bestående af mælkesyrebakterier kan købes på apoteket eller i helsebutikker. Disse mælkesyrebakterier kan være med til at få din mave i topform igen, hvis du har udfordringer med forstoppelse, oppustethed eller andre mave/tarm problemer.
Sund mave giver sund krop
Når du prioriterer at spise sundt og fiberrigt, gør du ikke kun dine tarme glade, men også resten af kroppen. En sund kost med gode fibre og godt med væske har nemlig indflydelse på dit velvære, din hud og din overordnede sundhed. Så du kan roligt begynde din sunde livsstil, hvis du vil være fit for fight resten af livet.