3 gode kosttilskud hvis du vil tabe dig

Hvis du er en af dem der godt kunne tænke sig at smide et par kilo, er det en god idé at se på din kost i første omgang. En kostomlægning er afgørende for, at du kan tabe dig og generelt få den sunde livsstil, som du ønsker. Men der er også kosttilskud, som kan hjælpe dig på vej til et sundere helbred og en gavnlig effekt på et vægttab.

Bliv klogere på, hvilke kosttilskud du med fordel kan indtage, hvis du vil have størst gavnlig effekt af dit hårde arbejde.

 

Fiskeolie

Hvis ikke du kender til fiskeolie som kosttilskud, bør du spidse ørerne. Fiskeolie er et kosttilskud, som er rigtig godt for kroppen, fordi det indeholder omega-3 fedtsyrer. Disse fedtsyrer er rigtig gode mod bl.a. åreforkalkning, eksem og blodpropper.

Derudover bidrager de essentielle fedtsyrer til at vedligeholde hjernen og hjertets funktioner. Omega-3 fedtsyrerne er ikke noget kroppen selv kan producere, og netop derfor bør du indtage dette kosttilskud, hvis ikke du får tilstrækkeligt med fisk. Fedtsyrerne er nemlig også med til at vedligeholde dit blodomløb, som har stor betydning for din krops fedtforbrænding.

Sidst, men ikke mindst er fiskeolien med til at sænke niveauet af kortisol i kroppen. Det kan være svært at tabe sig, hvis du er stresset og har meget kortisol i kroppen. Derfor er fiskeolie rigtig godt til at bruge i forbindelse med vægttab.

Mælkesyrebakterier

Hvis du vil have en flad (fladere) mave, som også er i balance, skal du være særligt opmærksom på, om du får mælkesyrebakterier nok. Dine tarmes velbefindende har nemlig stor betydning for din krop.

En mave i ubalance kan give oppustethed og mavegener, og samtidig kan en ubalance i tarmene øge din risiko for at få alvorlige sygdomme. Derfor bør du kigge på, om din kost indeholder tilstrækkeligt med mælkesyrebakterier. Disse bakterier er nemlig gavnlige for dine tarmes sundhed, og kan være med til at få dit vægttab til at give pote.

Når du spiser fiberrigt og sundt, kan en sund tarmflora med de rette bakterier øge effekten af dit vægttab og kostomlægning, altså af alt det, du indtager. Er du i tvivl om, hvilke mælkesyrebakterier, du skal vælge, kan du tage et kig på mælkesyrebakterierne fra VSL. Disse bakterier kommer i pulverform og blandes blot op med vand eller hældes på din yoghurt.

Mælkesyrebakterierne fra VSL består af intet mindre end 450 milliarder levende bakterier, som er fordelt blandt 8 stammer af mælkesyrebakterier. Du får altså et godt kosttilskud, som indeholder nogle af de mest essentielle bakterier, der kan hjælpe maven tilbage i topform.

Koffeinpiller

Er du vant til at drikke en masse kaffe, cola eller lign. drikke med meget koffein? Så bør du overveje at snuppe et kosttilskud med koffein i stedet. Mange kopper kaffe eller cola kan desværre hurtigt give mange kalorier på kontoen, hvis ikke du er vild med de sukkerfri varianter. Her kan et kosttilskud i form af en koffeinpille derfor være vejen frem.

Det giver dig samme mængde energi, som du er vant til fra kaffe eller cola, men du slipper for at lave kaffe hele tiden. Energien kan du så bruge, hvis du skal ned og træne eller lave anden aktivitet. Samtidig kan koffeinpiller hjælpe til at øge dit stofskifte, hvilket øger din forbrænding, og det er jo meget belejligt, når du vil tabe dig.