6 tips til at få mere energi i hverdagen

Vi har allesammen prøvet at være udkørte eller mangle energi i løbet af en dag, enten fordi vi er stressede, har sovet for lidt eller der er andre presserende ting, som sluger vores energi.

Men hvis du konsekvent mangler energi i din hverdag, bør du måske tage et kig på din livsstil og se, om der er nogle steder eller vaner, du kan ændre. Her kan du læse vores 6 tips til at få mere energi ind i hverdagen.

Sørg for at få nok søvn

Er du i søvnunderskud, kan det i høj grad påvirke din energi for dagen. En god og ordentlig nattesøvn kan virkelig gøre underværker for både humøret og energiniveauet. Derfor bør du stræbe efter at få mellem 7 og 8 timers søvn hver nat, hvis du vil være sikker på at have energi til morgendagens strabadser. Eksperter mener, at du bør sove i et køligt og mørkt soveværelse uden elektroniske enheder. Derfor kan du godt pakke mobilen væk, for den forstyrrer kun din søvn.

Spis flere vitaminer

Måske lever du en sund livsstil, hvor du får lige præcis de grøntsager og fibre, du skal have for at holde kroppen kørende, men i nogle tilfælde kan det gavne dig at spise flere vitaminer. Vær særligt opmærksom på, om du får nok D-vitamin, da manglen på dette vitamin kan gøre dig træt. Med en multivitamin fra Drogens Vital får du dækket hele dit vitaminbehov, så du ikke behøver tænke på at tage tusindvis af forskellige vitaminpiller.

Du kan også forsøge dig med ginseng. Ginsengplanten er kendt for at give kroppen energi og er derfor værd at prøve, hvis du mangler energi. Kosttilskuddet fra Drogens Vital er nemt at indtage, da det blot er en drik, du skal indtage med smag af lakrids.

Få din motion

Motion er en af de gængse råd til at få mere energi. Det lyder måske mærkeligt, at du skal bruge energi for at få mere energi, men måske har du også oplevet, at du bliver mere sløv af at sidde på sofaen, end du gør, hvis du er i gang med en aktivitet. Det er bevist, at du får mere energi af at bruge energi, og blot en halv times motion om dagen er nok til at øge dit energiniveau, så det er bare med at komme i gang.

Spis en sund og varieret kost

I forlængelse af, at du skal sørge for, at din krop har de rette vitaminer, skal du selvfølgelig også sørge for at spise mad, som din krop har godt af. Forestil dig, at din krop er en bil, der har brug for brændstof. Hvis du fylder den med det forkerte brændstof, vil den ikke kunne køre ret godt. Hvis du derimod fylder den med alt det gode, så kører den meget bedre.

Hvis du kun spiser lyst brød, sukker og andre madvarer som hurtigt får dit blodsukker til at stige, vil du også hurtigt blive flad for energi igen. Når du spiser en sund og varieret kost med masser af grønt og fibre, får du givet din krop de nødvendige vitaminer og mineraler, den har brug for, og dermed får du mere energi.

Få nok vand

Hvis du har tendens til at droppe vandet til fordel for kaffen, kan du godt stoppe nu. Det er nemlig enormt vigtigt for vores kroppe at få rigeligt med vand, da du ellers sagtens kan opleve træthed af at være dehydreret. Vi skal have mellem 1,5 og 2 liter vand hver dag. Du kan eks. tage en vandflaske med dig, når du er ude af huset, så du husker at få vand i løbet af dagen.

Drop rygning og alkohol

Måske er det lige drastisk nok at droppe rygning og alkohol helt, hvis du ryger eller godt kan lide et glas vin i ny og næ. Men faktum er, at både rygning og alkohol kan ødelægge dit energiniveau. Alkohol dehydrer din krop, hvilket er derfor du bliver så træt dagen efter, og rygning giver dig øget blodsukker som herefter forsvinder igen, og dermed gør dig træt. Derfor er der altså en god grund til at skære kraftigt ned på begge dele, hvis du vil have mere energi.