Derfor skal du vælge en naturlig deodorant

Der kommer hele tiden mere fokus på ingredienserne i vores hudpleje. I lang tid har der været fokus på det naturlige, og om at vores produkter skal indeholde så få kemikalier som muligt. Ét af disse produkter er deodoranten. De seneste par år er der kommet et større fokus på naturlige deodoranter uden brug af kemikalier. Er du blevet nysgerrig på disse, kan du her læse om, hvorfor du bør bruge en naturlig deodorant.

Hvad er en naturlig deodorant?

En naturlig deodorant er ligesom en almindelig deodorant, blot uden en masse kemikalier og parfume. De fleste naturlige deodoranter bruger æteriske olier og naturlige ingredienser til at mindske dine lugtgener. Den fungerer dermed på samme måde som en almindelig deodorant ved at mindske svedlugten og bakterierne. Både almindelige og naturlige deodoranter bruger ikke aluminium, som en antiperspirant gør. En antiperspirant er et produkt med aluminium som hæmmer svedproduktionen, således at du ikke sveder.

Inden du begiver dig ud i at købe en naturlig deodorant, er det vigtigt, at du finder frem til dit behov først. Sveder du meget, kan det være, at du skal se efter en antiperspirant i stedet. Her kan du evt. se efter en, som ikke indeholder parfume og andre skadelige ingredienser.

Hvis du ikke sveder så meget, eller blot ikke vil bruge aluminium, er en naturlig deodorant måske noget for dig.

Virker naturlige deodoranter?

Vi er alle sammen forskellige, og derfor har vi selvfølgelig også forskellige behov og krav til en deodorant. Selvom der har været mange tvivl om, hvorvidt de naturlige deodoranter virker, så er dette ikke længere tilfældet. Der er sket rigtig meget med de naturlige deodoranter det seneste stykke tid, og derfor findes der mange på markedet som rent faktisk virker. Det handler om, at du udforsker markedet, og ser på, hvad du ønsker, den skal indeholde.

3 gode grunde til at vælge en naturlig deodorant

Det kan hurtigt tage lang tid at finde en deodorant som faktisk virker for én. Når det endelig sker, er det de færreste som er tilbøjelige til at købe et andet produkt, hvis den de har, rent faktisk virker. Hvis du gerne vil prøve noget nyt, men ikke er helt overbevist, kan du her læse om tre gode grunde til, at du bør skifte din kemiske deodorant ud med en mildere og mere naturlig en af slagsen.

Du slipper for aluminium

Stort set alle naturlige deodoranter indeholder ikke aluminium. Aluminium i sig selv er ikke bevist farligt, men kan i høje doser have en negativ effekt på kroppen. Udover aluminium i deodoranter, indtager vi også stoffet gennem vores kost. Derfor kan det være en god idé at vælge en naturlig deodorant uden aluminium, hvis du vil passe godt på dig selv og skære ned på brugen af aluminium.

Du slipper for gule pletter på tøjet

De fleste af os har prøvet at få ødelagt en bluse eller top, fordi der kom gule pletter under armene. De gule pletter skyldes en kombination af aluminium og sved. En naturlig deodorant indeholder ikke aluminium og derfor vil du ikke have dette problem. Det er da lækkert, ikke?

Du slipper for unødige kemikalier

Rigtig mange almindelige deodoranter og antiperspiranter indeholder mange forskellige kemikalier. Det er ikke sundt for hverken vores krop eller vores planet med alle disse kemikalier og parfume, og derfor bør du overveje en naturlig deodorant i stedet. Her er der oftest færre ingredienser i, og de fleste af dem er milde og skånsomme mod huden. Tag eks. deodoranterne fra Weleda som indeholder gode og naturlige ingredienser som virker effektivt og beroligende. Duften stammer fra æteriske olier, og produkterne er udarbejdet med omtanke for både dig og miljøet.