Deodorant eller antiperspirant? Vælg din deodorant med omhu

Kvinde-bruger-deodorant

Sved og svedlugt er noget vi alle døjer med i større eller mindre grad. For nogle er det et stort problem, og for andre, er det slet ikke noget, de tænker over. Fælles for de fleste er dog, at den personlige pleje er en del af vores daglige rutine, uanset om det indebærer få eller mange produkter, og vigtigst er det, at vi ikke lugter af sved i løbet af dagen.

Deodoranter og antiperspiranter er velkendte klassikere, og vi bruger dem for at dufte godt og undgå sved. Men deodoranter og antiperspiranter er faktisk to vidt forskellige typer. Kender du forskellen på de to?

Bekæmp svedlugt med en deodorant eller antiperspirant

Det er aldrig rart at lugte af sved, om det så er pga. stress, motion eller nervøsitet. Sveden i sig selv er rent faktisk lugtfri, men den begynder at lugte, så snart den kommer i kontakt med hudens bakterier. For at undgå en grim svedlugt vælger de fleste derfor også at bruge deodorant.

Der findes et utal af forskellige deodoranter på markedet, hvorfor det kan være svært at gennemskue, hvilken en, du skal vælge. Mange af os har til tider sikkert også forvekslet de forskellige typer med hinanden.

Deodorant eller antiperspirant – hvad er forskellen?

Forskellige-typer-deodorant

Generelt set er der to typer, når vi snakker deodoranter: Deodoranter og antiperspiranter. Almindelige deodoranter er lavet med det formål at hæmme bakterierne og dermed neutralisere svedlugten. Dette gøres gerne ved hjælp af parfume eller andre kemikalier, så du undgår at lugte for meget af sved i løbet af dagen. Ved en deodorant kan du dermed stadig risikere at få svedpletter under armene, men uden at kunne lugte det.

En antiperspirant er en langt mere effektiv deodorant, idet den benytter sig af virkemidlet aluminiumklorid. En antiperspirant nedsætter din svedproduktion, og forhindrer dig i at komme til at svede ved at danne et tyndt lag af gelé, som lægger sig på svedkirtlernes åbning, og som dermed forhindrer svedproduktion. En antiperspirant vil derfor kunne holde dig tør i længere tid, og nogle antiperspiranter virker endda i op til flere dage.

På et apotek online har du mulighed for at få råd og vejledning til at vælge imellem et hav af deodoranter og antiperspiranter. På den måde kan du finde frem til, hvilken type der passer til dit behov ud fra dine ønsker og krav til deodorantens egenskaber.

Aluminium – er det ikke farligt?

Aluminium er et naturligt produkt, som findes i jordens skorpe, og som også findes naturligt i vores vand og fødevarer. Aluminium har været emne for megen debat og er generelt et meget omdiskuteret stof. Grunden til den store debat er, at der var mistanke om, at stoffet kunne øge risikoen for brystkræft. Indtagelsen af aluminium sammen med brugen af stoffet i deodoranter har desuden ført til bekymring om vi blev udsat for alt for meget aluminium i vores dagligdag.

Det er sidenhen bevist, at der ikke er en øget risiko for brystkræft ved brug af stoffet, samt at stoffet generelt set ikke er kræftfremkaldende. EU har vurderet stoffet sikkert at bruge i deodoranter, da det kun er en meget lille andel af stoffet, der optages i huden.

Er du bekymret for, at din samlede optagelse af aluminium bliver for høj, kan du enten undgå at bruge deodoranter med stoffet eller skære ned på aluminium ved at undgå at bruge sølvpapir eller alubakker, som afgiver aluminium til dine fødevarer.

Lyt til din krop og dit behov

Det er en jungle at finde frem til, hvilken deodorant eller antiperspirant der passer til dit behov. Der kommer stadig flere og flere naturlige deodoranter til, som ikke indeholder kemikalier eller parfumer som et alternativ til de gængse typer vi kender. Det er dog begrænset, hvor meget disse rent faktisk hjælper på svedlugten.

Vigtigst er det, at du gør op med dig selv, om du ønsker en deodorant med eller uden parfume/parabener, med eller uden aluminiumklorid, og om det skal være en spray, creme eller roll-on.

Døjer du meget med svedlugt, vil en antiperspirant være det bedste valg, så du kan holde dig tør under armene. Har du derimod ikke de store svedgener, kan en deodorant være en god mulighed.