Sådan reducerer du hudens alderstegn
Vi kvinder er meget bevidste om hvordan vores hud ser ud. Nogle kæmper med tør hud eller fedtet hud, men som man bliver ældre, kan det være helt anderledes ting, der kan få os til at kigge os i spejlet en ekstra gang.
Huden ældes når vi bliver ældre. Vi får rynker, og huden virker tør, tynd og gennemsigtig. Rynkerne kommer fordi, at hudens bindevæv gradvist mister både styrke og elasticitet i takt med, at vi bliver ældre.
Det kan være frustrerende at opleve, at huden ældes og får rynker. Heldigvis findes der forskellige ting, man kan gøre for at reducere hudens alderstegn og holde den sund.
Vichy anti age
Der findes et hav af forskellige anti-age produkter, som alle sammen har til formål at reducere alderstegn i huden. Vichy er blot en af mange producenter, der har en bred palet af anti-age produkter i deres sortiment.
Både dagcreme, øjencreme og natcreme kan fås som en anti-age variant. Dette betyder i mange tilfælde, at de indeholder den aktive anti-age ingrediens Rhamnose, som anvendes i kombination med Hyaluronsyre. Vichy var de første på markedet til at benytte ingrediensen Rhamnose i deres anti-age produkter.
Alle produkter kan få huden til at virke blødere, fastere og glatter og bekæmper altså de typiske alderstegn i huden.
En sund livsstil
Vores hud i ansigtet afslører meget om vores livsstil. For at forebygge hudens alderstegn kan man derfor sørge for at leve et sundt liv. For mange cigaretter, for lidt søvn og usund mad er alt sammen med til at booste rynkerne.
Hvis man sover for lidt, producerer kroppen for meget cortisol, som er med til at nedbryde cellerne. En godt lang nattesøvn bidrager altså til en sundere, tykkere og mere elastisk hud.
Sund mad er også en af de aspekter, der virkelig kan være med til at reducere hudens aldringstegn. Især fisk kan hjælpe med at minimere antallet af rynker i huden. Fisk indeholder nemlig omega-3 fedtsyrer, som er med til at bidrage til en und, sund og især smidig hud.
Hvis kroppen er i balance, smitter det også af på vores hud, og det er derfor vigtigt, at man lever sundt og spiser varieret.
Ansigtsøvelser
En anden metode man kan bruge, hvis man gerne vil reducere hudens aldringstegn, er ansigtsøvelser. Ansigtets muskler skal trænes og holdes i form præcis lige som resten af vores krop. Der findes mange forskellige øvelser man kan benytte, og de er både enkle og effektive.
Man kan blandt andet lave smileøvelser, som træner musklerne rundt om munden og i kinderne. Smileøvelsen er enkel, det handler blot om at skifte mellem at smile og lave trutmund for til sidst at lave et bredt smil, hvor tænderne kommer frem og mundvigene går opad.
Man kan også træne sine kinder ved at trække både kinderne og mundvigene opad, og derefter holde dem sådan i omkring 15 sekunder. Øvelsen kan med fordel gentages flere gange. Det er nemt at gøre i bilen på vej til supermarkedet eller på kontoret.
Der findes altså mange ting, man kan gøre for at reducere sin huds alderstegn. Helt grundlæggende handler det om at holde sig sund, så følger huden nemlig ofte efter. Man kan også supplere med anti-age pleje fra Vichy eller med effektive ansigtsøvelser, så musklerne i ansigtet holdes i form.