Få det sunde og smukke hår, du drømmer om

skadet til sundt hårDrømmer du også om langt og sundt hår, der får dine veninder til at sende dig misundende blikke? Så er der flere ting, du skal være opmærksom på i din hårrutine.

Et sundt hår kommer nemlig ikke af sig selv, men med den rette pleje og den nødvendige viden kan du komme langt. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan du selv kan opnå et flot og sundt hår.

Beskyt dit hår mod varme

Det kan være nok så rart at glatte eller krølle dit hår til daglig, men hvis du ikke beskytter håret mod den høje varme, risikerer du at ødelægge håret. Et glatte eller krøllejern samt hårtørrer varmer dit hår op til mange grader for at give dig det ønskede resultat. Den høje varme kan med tiden påvirke dit hår, som vil blive slidt og skadet af varmeforbruget. Beskyt derfor dit hår grundigt med en varmebeskyttende spray eller creme, som du fordeler i håret inden varmebehandlingen.

Hold igen med hårvasken

Nogle kan ikke gå en dag uden at vaske hår, mens det for andre er nemmere at gå et par dage uden hårvask. Hvor tit du skal vaske afhænger ofte af, hvor fedtet dit hår og hovedbund bliver, men for mange kan det være gavnligt at skære ned på antallet af ugentlige hårvaske, hvis du gerne vil passe godt på dit hår. Dermed undgår du at slide unødigt på håret.

Undgå håndklæde til håret

Bruger du et almindeligt frottéhåndklæde til at tørre håret med? Så bør du overveje at skifte dette ud med et håndklæde i mikrofiber eller en bomulds t-shirt. Når du tørrer håret med et almindeligt håndklæde, og er du lidt voldsom, gnider hårstråene mod hinanden som derved kan medføre slid. Vådt hår er skrøbeligt og knækker nemmere, hvis du ikke er forsigtig. Et mikrofiberhåndklæde eller en t-shirt af bomuld slider ikke på samme måde, og er derfor bedre til tørring af det våde hår.

Brug de rette produkter

Håruniverset er et stort kaos fyldt med mange produkter, der lover guld og grønne skove. Men faktum er, at langt fra alle produkter holder det, de lover, og ikke alle typer af produkter er egnet til dit hår. Du bør derfor undersøge, hvilke produkter din hovedbund og hår kan tåle og fungere med. Er du i tvivl, så prøv dig frem eller tag en snak med frisøren. Brug også gerne en god hårkur, der giver fugt til håret jævnligt, så håret bliver sundere og mere gennemfugtet.

Bliv klippet med jævne mellemrum

kvinde ved frisør Du vil gerne have langt hår, og derfor går du måske og tror, at du bare skal lade håret gro. Dette er desværre ikke tilfældet, hvis du gerne vil have et sundt og flot hår. Når du lader håret gro uden at blive klippet, risikerer du nemlig at få spaltede spidser, som spalter håret længere oppe af hårstrået. Det betyder, at dit lange hår, måske skal klippes endnu kortere, end først antaget, da det er blevet slidt. Det kan derfor være en god idé at gå regelmæssigt til frisøren og få klippet de slidte spidser af. På den måde undgår du at få klippet en stor del af det lange hår. Denne frisør i Hadsten kan hjælpe dig godt på vej med en flot klipning. Den hyggelige salon har kun uddannede frisører og har styr på modens tendenser.