Pas på din hud og miljøet uden at gå på kompromis

kvinde-smoerer-creme-i-ansigtet

Ansigtet er et af de mest udsatte områder på hele din krop. Det skyldes, at ansigtet ikke på samme måde som kroppen bliver pakket ind i og beskyttet af tøj. Dit ansigt bliver dagligt udsat for vejrforandringer og forureningspartikler, der kan være med til at påvirke og ødelægge huden.

Når vores hud i ansigtet bliver udsat for så meget hver dag, er det vigtigt at passe på den. Det kan du blandt andet gøre ved at benytte hudplejeprodukter uden skadelig kemi. Der findes mange skønhedsprodukter på markedet, der er lidt grønnere end andre, og som laver hudpleje til både ansigt og krop uden unødvendig kemi, og som tager hensyn til din hud og miljøet.

Tjek certificering og ingrediensliste

Det første skridt på vej mod naturlige og miljøvenlige hudplejeprodukter kan du tage ved at kigge efter produkter, der har certificeringer og miljømærker eller ved at kigge på ingredienslisten på det enkelte produkt.

En af de mest kendte certificeringer er blandt andet Svanemærket, der er det nordiske miljømærke og sikrer, at produktet er mindst muligt miljøbelastende. En anden meget kendt certificering er Ecocert-mærket, der sikrer, at produktet er økologisk. Derudover er der den blå krans fra Astma-Allergi Danmark, der viser, at produktet er allergitestet samt solsikke-mærket, der er en vegansk certificering og sikrer, at produktet er fri for animalske produkter.

Disse certificeringer kan være meget gode at gå efter, da de kan hjælpe dig med at finde de produkter, der er miljøvenlige, økologiske, allergi-testede eller veganske. Ofte er det dog en god idé at supplere med at kigge på ingredienslisten på de enkelte hudplejeprodukter. Ingredienslisten kan nemlig mere præcist fortælle, hvad produktet indeholder.

Selvom hudplejeproducenterne og hudplejeproduktet skilter med, at produktet er naturligt og økologisk, er det ikke sikkert, at alle ingredienserne i produktet er naturlige og økologiske. Det kan derfor være en god idé også at tjekke ingredienslisten for at være sikker på, at produktet ikke indeholder ingredienser, som du ikke kan tåle, eller ikke ønsker skal være i dine hudplejeprodukter.

hudplejeprodukter

Gå ikke på kompromis med kvaliteten af hudplejeproduktet

Hudplejeprodukter med certificeringer og miljømærker samt andre naturlige hudplejeprodukter uden skadelig kemi er et godt valg, hvis du gerne vil passe godt på din hud og miljøet. Der er dog efterhånden så mange naturlige, økologiske og miljøvenlige hudplejeprodukter på markedet, at det kan være noget af en jungle at finde rundt i – og ikke alle af de naturlige hudplejeprodukter er lige gode.

Selvom du ønsker, at din hudpleje skal være naturlig og god for både din hud og miljøet, bør du ikke være nødsaget til at gå på kompromis med kvaliteten. Der findes da heldigvis også hudplejeprodukter på markedet, hvor du hverken behøver at gå på kompromis med de naturlige ingredienser eller kvaliteten af produktet. Nogle sådanne hudplejeprodukter findes hos det populære mærke Rudolph Care.

Med produkter fra Rudolph Care får du hudpleje uden skadelig kemi, der både er svanemærket og har fået tildelt den økologiske certificering Ecocert. Derudover er produkterne lavet med henblik på at give forbrugerne en følelse af luksus, når de smører sig ind i cremerne.

Rudolph Cares hudplejeprodukter er dermed en god kombination af miljøvenlige, naturlige og økologiske ingredienser og hverdagsluksus, som kan gøre det til en god oplevelse for dig at passe godt på din hud og miljøet.