Er du (også) ramt af vedvarende hoste? Slip af med den her

Hoste

Rigtig mange danskere er i disse dage ramt af sygdom og hoste. Måske er du en af dem?
I denne artikel vil vi hjælpe dig med at komme din hoste til livs ved at give gode råd og alternative metoder til bekæmpelse af din sygdom.

Hoste kan ramme alle  

Det er rigtig generende at lide af hoste, da luftvejene er fyldt med slim og inflammation, hvilket både går ud over nattesøvnen og den fysiske aktivitet.

Både børn og voksne kan blive ramt af hoste, som er en naturlig del af kroppens forsvarsmekanisme. Hoste hjælper kroppen med at rense luftvejene, og er typisk et tegn på irritation. Når du hoster, trækker dit mellemgulv sig sammen, og den luft som findes i luftvejene vil herefter skydes ud med stor fart.

Under normale forhold er dine lunger samt nederste luftveje sterile, altså fri for bakterier, men ved sygdom kan de dog fyldes med slim grundet betændelsestilstand.

Kan føre til lungebetændelse

Sygdom

Har du for nylig været forkølet eller haft influenza, og føler du ikke rigtig, at den efterfølgende hoste er til at slippe af med igen, skal du være opmærksom på, at din hoste kan udvikle sig til Mycoplasma pneumoniae, også kaldet kold lungebetændelse.

Kold lungebetændelse er smitsom, og er du blevet smittet vil der oftest gå op til tre uger, før du mærker symptomerne. Symptomerne på kold lungebetændelse er lette halssmerter, hovedpine, muskelsmerter og lav feber.

Resulterer den kolde lungebetændelse ikke i en egentlig lungebetændelse, vil den gå over igen i løbet af en uges tid. Dog er den stærkt generende at have, da hosten ofte er slem i hele perioden.

Sådan kommer du bedst hosten til livs

The

Når det kommer til bekæmpelse af din hoste, er det altid en mulighed at købe et af de mange slimløsende præparater, som fås i håndkøb på både det fysiske- og på dit online apotek.
Disse slimløsende midler løsner slimet, som er årsag til din hoste, og gør det tyndere, så det lettere kan blive hostet op og fjernet fra luftvejene.

Vil du dog helst undgå at gøre brug af medicin, får du herunder 5 tips til alternative måder at slippe af med hosten.

  • Saltvand
    Lav en saltvandsopløsning med 1 teske salt i et glas vand og rens dit svælg med blandingen. Vær dog opmærksom på, at vandet ikke skal drikkes, men blot gurgles. Vandet skal være lunkent for at opnå den bedste opløsning af saltet.
  • Kamillete
    Kamille beroliger din krop og kan bidrage positivt til din hoste. Tilsæt eventuelt honning eller citron til teen for at gøre den endnu mere effektiv.
  • Spyt
    Måske virker det ulækkert, men faktisk er det vigtigt, at du får spyttet så meget slim som muligt ud af din krop, da det ellers blot vil hobe sig op, hvis du sluger det.
    Når din krop hoster slim op, er det nemlig et tegn på, at den vil af med det.
  • Sov højt
    Du døjer sikkert især med hoste, når du ligger ned om natten, så her kan det hjælpe at sove med dit hoved højere oppe, end du plejer. Hav en ekstra pude under hovedet eller læg to store bøger under dine sengeben i hovedenden.
  • Iskolde drikke
    Måske virker varme drikke som det rigtige valg, når du hoster og har ondt i halsen, men faktisk gør de det kun endnu sværere at stoppe hosten.
    Drik i stedet iskolde drikke, som både virker kølende og beroligende, og som giver din hals en pause fra hosteriet.

God bedring!