Har du helt styr på din hudplejerutine?

hudplejerutine

Hvis du gerne vil have en ung, smuk og sund hud, er en god hudplejerutine altafgørende. Nogle går efter princippet ”less is more”, og benytter måske kun vand til at vaske ansigtet i sammen med en afsluttende creme, mens andre lader sig forføre af dyre renseprodukter og cremer, der lover guld og grønne skove, og derfor har en daglig hudplejerutine, som siger spar to.

Der findes rigtig mange myter og holdninger til, hvordan en hudplejerutine skal stykkes sammen, men ingen af dem er nødvendigvis rigtige. Det hele handler nemlig om, hvad der passer til din hud, og du skal så vidt muligt bestræbe dig på at skræddersy din hudplejerutine efter din egen huds behov.

Inden du påbegynder din nye skønhedsrutine, er det derfor helt grundlæggende, at du først finder ud af, hvilken hudtype du har. Forskellige hudtyper har nemlig brug for forskellige hudplejeprodukter og forskellige hudplejerutiner.

Sammensæt din daglige hudplejerutine

Når du har fundet frem til din hudtype, kan du begynde at sammensætte din skønhedsrutine. Det kan godt være noget af en jungle at finde ud af, hvilke slags produkter, der kan gøre noget godt for din hud, hvilke der er unødvendige, og hvilken rækkefølge de skal bruges i.

Vi giver dig derfor en lille guide, der kan hjælpe dig i gang med at skræddersy din egen daglige hudplejerutine.

Rens

Det første step i hudplejerutinen, som alle kan have gavn af, er ansigtsrens. For at fjerne makeup, forurening og urenheder fra dagens strabadser, kan det være nødvendigt at rense huden helt ren med en god ansigtsrens 1-2 gange dagligt.

Vask dit ansigt hver aften, men hvis du føler, at det ikke er nødvendigt, behøver du ikke at gentage det igen om morgenen.

Behandling

Det vigtigste i din skønhedsrutine er de behandlende produkter. Hvor ansigtsrensen bliver vasket af med det samme, bliver de behandlende produkter på huden, hvor de kan gøre underværker.

De behandlende produkter kan indebære peeling (eksfoliering), hvor du fjerner de døde hudceller fra huden. Dette kan blandt andet være godt for uren hud, hvor det kan mindske akne, hudorme og forstørrede porer, men det kan også være rigtig godt til aldrende hud mod rynker eller solskadet hud.

Behandling kan også indebære special produkter som anti-age serum, et produkt mod akne eller et produkt mod rødme. I behandlingen tager du hånd om de hudproblemer, som du end måtte have.

hudplejeprodukter

Fugtpleje

Har du meget fedtet hud, kan det være, at du skal springe dette trin over og nøjes med rens og behandling. Fugtighedscreme er nemlig ikke for alle hudtyper – uanset, hvad du ellers er blevet fortalt.

Føles din hud endnu mere fedtet, når du putter creme på, end den føles i forvejen, kan du lige så godt lade være. Creme, der tilføjer fugt til huden er i højere grad til personer, der har tør hud eller hud, der kunne have brug for lidt ekstra fugt.

Har du derimod tør hud, kan du få stor gavn af en god creme. Der findes rigtig mange forskellige slags cremer at vælge imellem: Fugtighedscremer, anti-age cremer eller ansigtsolier.

Mangler din hud bare fugt, eller er der behov for specielle ingredienser til at modvirke urenheder eller ældning? Her skal du igen vælge ud fra, hvad din hud har brug for.

Solbeskyttelse

Det sidste du skal bruge i din hudplejerutine er solbeskyttelse, som du skal bruge om dagen.

Husk altid at beskytte dit ansigt i solen. Du kan vælge at bruge en creme med solbeskyttelse eller en reel solcreme, som beskytter dit ansigt om dagen, når du er udendørs.

Få hjælp til din skønhedsrutine

Mangler du stadig hjælp til, hvilke skønhedsprodukter, der vil passe godt til din hudtype, er der også hjælp at hente fra rigtig mange skønhedsbrands.

Murad laver eksempelvis flere forskellige serier af skønhedsprodukter tilpasset de mange forskellige hudtyper og hudproblemer, der findes.

Alle deres serier indeholder produkter, der udgør en 3-trins hudplejerutine, hvor hvert produkt er mærket med et tal, der angiver, hvilken rækkefølge produktet skal bruges i. Det gør det endnu nemmere for dig at få en god og overskuelig hudplejerutine.

Uanset om du har tør hud, fedtet hud, uren hud eller rosacea, kan du altså finde produkter hos Murad, der passer lige netop til din hudtype og dine hudproblemer.