Bliv sommerbrun på den sikre måde
Kalenderen skriver april, og foråret er over os. Inden længe vil sommeren for alvor begynde, og det bliver tid til ferie, sol og afslapning på stranden.
De fleste af os vil rigtig gerne have en flot brun sommerkulør at vise frem i sommerkjolerne eller i badetøjet, når vi efter en lang vinter har en hud bleg som sne. Derfor er der også rigtig mange, som ikke bruger solcreme eller bruger den korrekt, når solen står højest på himlen, i håbet om at få en flot sommerfarve hurtigt.
Det er dog hverken godt for dig eller din hud. Vi giver dig derfor her nogle tips til, hvordan du kan få en flot farve uden at gå på kompromis med risikoen for hudkræft.
Start med en selvbruner
Hvis du er en af dem, som bare ikke bryder sig om at vise den blege krop frem på stranden eller i sommertøjet efter en lang vinter, kan du starte med at snyde dig til en brun og fin sommerkulør med en selvbruner. Derved kan du ligge på stranden med brune ben, og stadig nyde solen og få kulør.
Selvbruneren beskytter ikke mod solens stråler, og derfor er det altså muligt at få sol, selvom du har selvbruner på. Husk dog på at bruge en solcreme, når du er ude i solen, så du ikke risikerer at få hudkræft eller modermærkekræft.
Brug solcreme i stedet for sololie
Valget af solcreme eller sololie afhænger selvfølgelig af, hvad der virker bedst for dig. Overordnet set bør du dog lægge sololien på hylden. Grunden til dette er, at sololie ofte er meget tyndere i konsistensen end en almindelig solcreme.
Det kan derfor blive svært at smøre den rette mængde sololie på kroppen, hvis du skal beskyttes med den faktor, som er angivet på flasken. Her er det nemmere at benytte en solcreme, som du kan smøre ud i et tykkere lag flere gange dagligt.
Leder du efter en god solcreme, eller sololie, bør du tage et kig på solplejeserien fra Rudolph Care. Rudolph Care forhandler både sololie og solcreme til krop og ansigt, med alt fra faktor 15 til faktor 50.
Produkterne er både svanemærkede og økomærket, og de er derfor gode for dig og for miljøet. Derudover har de også en bodylotion med glimmer og spf, som er beregnet til at fremhæve din flotte sommerkulør.
Brug den rette spf
Selvom du bare holder ferie i Danmark, skal du stadig huske den rette mængde solfaktor. Herhjemme gælder det, at en faktor 15 som regel er nok. Har du en meget sart eller lys hud, bør du gå op til en faktor 30 eller 50.
Sørg desuden for at smøre dig ind jævnligt flere gange om dagen. Selvom din hud bliver mere brun som dagene går, og dermed også mindre sart over for solen, kan solen stadig give store hudskader, og derfor skal du bruge solcreme flere gange dagligt.
Nyd solen ad flere omgange
Selvom rigtig mange ynder at ligge og nyde solen en hel dag, fordi de vil oparbejde en flot kulør, er det ikke ensbetydende med, at det er det sundeste.
Når du ligger ude i solen en hel dag, øger du nemlig risikoen for solskoldning og samtidig øges risikoen for hudkræft. Søg derfor ind i skyggen en gang imellem, så du ikke får for meget sol på én gang.
Følg de tre solråd – solhat, skygge og solcreme
Hvis du gerne vil have en flot sommerkulør, men samtidig passe på din hud, skal du sørge for at følge de generelle solråd. Det betyder, at du skal huske en solhat, søge skygge imellem 12-15, hvor solen står højest, og huske solcremen jævnligt. Særligt når du er på tur, skal du være opmærksom på disse råd, da solen brænder ligeså meget her, som andre steder.
Hvis du sørger for at beskytte dig selv med en solhat, skygge og en god solcreme, mindsker du risikoen for en rød og solskoldet hud, samt mindsker risikoen for hudkræft. Du vil derfor bedre kunne opnå en flot brun kulør på sikker vis.