Guide til din basis hudpleje
Der findes et hav af gode idéer og anbefalinger til, hvordan man skal rense sin hud korrekt. For almindelige kvinder kan det være ret så uoverskueligt, og det kan virke som en meget langsommelig proces. Der findes alt for mange guides, der blot er med til at skræmme kvinderne væk, så de i stedet for at pleje huden rigtigt lader helt være med at pleje den.
Det hele handler om, at du finder din basis hudplejerutine. Noget der er nemt for dig, så du får det gjort, og samtidig passer til netop din hudtype.
I denne artikel kan du læse hvordan du kan pleje din hud – helt basis og uden fine ord og et hav af produkter, men i stedet så du kan overskue, og så du får det gjort. Med en god hudplejerutine er både du og din hud den bedste udgave af sig selv.
1. Rens huden
Det første skridt er også det absolut obligatoriske i alle hudplejerutiner. Vores hud skal renses hver aften så skidt, bakterier og make-up rester fjernes, og så huden får mulighed for at ånde.
Der findes mange forskellige renseprodukter fra mærker som A-derma, Australian Bodycare og Avène. Uanset hvilket mærke du vælger, er det vigtigt, at det passer til netop din hudtype, så du sikre dig, at det ikke gør noget skidt for din hud.
Hvis du er i tvivl om din hudtype, eller om hvilket renseprodukt der passer bedst til dig, kan du altid spørge enten i Matas eller på apoteket.
2. Eksfolier huden
Du kender måske til begrebet, men har aldrig helt fundet ud af, hvordan det skal bruges i praksis. Eksfoliering af vigtigt for din hud, og bør altså indgå som en del af din daglige basis hudplejerutine.
Eksfoliering er også en rensemetode, der fjerner døde hudceller og alt det andet skidt, som sætter sig på din hud i løbet af dagen.
Der findes mange forskellige måder at eksfoliere huden på – og igen handler det om din hudtype. Nogle bruger en god gammeldags skrubbecreme, mens andre har mere held med en mild kemisk eksfolierings-creme.
Nogle produkter inden for eksfoliering er dyre, mens andre er i den billigere ende. Inden du går i gang, skal du blot være sikker på, at det produkt du vælger passer til dig, og samtidig tjener det rigtige formål.
3. Fugt huden
Huden har brug for fugt – også selvom den er fedtet i forvejen. Mange kvinder med en fedtet hudtype føler ikke, at deres hud har brug for mere fugt, men det har den altså. Det handler bare om at vælge det produkt, der passer til fedtet hud.
Ansigtscremer findes i alle prisklasser, og det er ikke altid sikkert, at de dyre er bedre end de billige. På dette trin er det blot vigtigt, at du giver din hud den fugt, som den har brug for.
Hvis du har akne, eller bruger andre specialprodukter, skal de naturligvis også indgå som en del af din daglige hudplejerutine. Derudover er det vigtigt at bruge solbeskyttelse om dagen. Hvis du udfører din hudplejerutine om morgenen, kan du altså med fordel benytte en ansigtscreme med solfaktor.