AHA- og BHA-peeling – Hvad er forskellen, og hvordan virker de?

peeling-af-huden

Der findes utallige forskellige hudplejeprodukter på markedet, som alle har til formål at give os kvinder en smukkere og sundere hud. Men vejen til en smukkere hud kan nogle gange være lidt kringlet. Specielt når det kommer til at skulle kende forskel på de forskellige former for hudplejeprodukter og finde ud af, hvilke der så virker bedst til lige præcis vores individuelle hudtype.

Du har garanteret hørt om syrepeeling før, og ved at syre kan være nyttigt til eksfoliering af huden. Måske har du endda også hørt om AHA- og BHA-peeling før? AHA- og BHA-peeling er begge syre-peelinger eller kemisk eksfoliering. I modsætning til peelinger med korn, de såkaldte ansigtscrubs, der eksfolierer huden ved at slibe de døde hudceller af huden, er det syren i disse peelinger, der eksfolierer huden og hjælper med at fjerne de døde hudceller.

Der findes mange andre typer syre-peelinger. Dog er det primært disse to syre-peelinger, der er velegnede til at benytte derhjemme. Er du heller ikke helt klar over, hvad forskellen mellem AHA og BHA er, så læs med her og bliv klogere.

Forskellen mellem AHA og BHA – Sådan virker de

BHA er mest kendt som Salicylsyre. Salicylsyre er en meget mild syre, som samtidig har en meget effektiv virkning på huden. BHA eller Salicylsyre virker godt mod hudorme, akne og uren hud, idet den kan trænge ned i huden igennem hudens fedtlag og virke nede i selve hudens porer. Netop fordi BHA-syren kan nå ned i hudens porer, virker den effektivt på akne, forstørrede porer og hudorme. Da Salicylsyre er en meget mild syre, er den desuden også særligt velegnet til sart hud, og har du rosacea, er det denne type peeling du skal vælge at bruge frem for AHA.

syrepeeling

AHA findes både som frugtsyre og som mælkesyre. Peelinger med AHA frugtsyre trænger dybere ned i huden end AHA med mælkesyre gør og også dybere end BHA. I de dybere lag hjælper AHA med at stimulere produktionen af nye hudceller, virker fugtbindene og udglatter huden. Derudover eksfolierer AHA-syren huden og hjælper med at fjerne de døde hudceller fra huden. Da AHA frugtsyre virker fugtbindende og cellefornyende, er den særligt god til tør og moden hud, der så småt begynder at ældes og danne rynker. Dog kan AHA også have en god virkning på akne.

BHA eller Salicylsyre har den bedste virkning på huden, hvis koncentrationen af syren er mellem 1-2%. AHA har den bedste virkning på huden, hvis koncentrationen af syren er mellem 5-10%. For både BHA- og AHA-peelinger har pH-værdien dog også en betydning for, hvor effektiv syren er til at eksfoliere huden.

Find den syrepeeling der passer til dig

Som nævnt er BHA og AHA de mest kendte typer syrepeelinger og de to syrepeelinger, der er mest velegnede til hjemmebrug. Hvis du ønsker at få fat i enten en BHA eller AHA syrepeeling, bør du tage et kig på Pudderdåserne. De har lavet en mild eksfolierende peeling med 7% AHA-frugtsyre, der hjælper med at eksfoliere, opstramme og udglatte huden, og som samtidig virker fugtbindende. Pudderdåserne har også lavet en t-zone peeling, der er en mild peeling med 2% Salicylsyre, der eksfolierer huden, renser porerne og modvirker akne ved at angribe de bakterier, der kan føre til akne.

Begge syrepeelinger skal blive på huden, og ikke vaskes af. Du bør desuden vælge kun at bruge én af disse to syrepeelinger, da brug af begge kan føre til over-eksfoliering af huden og give eventuelle bivirkninger. Nogle mærker laver dog peelinger og cremer med en kombination af forskellige syrer. Dette kan fungere, fordi koncentrationen af de forskellige syrer ikke er så høj som i disse fra Pudderdåserne.

Synes du stadig, at det er lidt svært at finde rundt i de forskellige syrepeelinger og foretrækker du hellere den gode gammeldags ansigtsscrub, er det også helt fint, hvis det virker for dig. Ulempen ved ansigtsscrub er dog bare, at de kan være ret hårde for huden. Derfor er syrepeelinger med AHA eller særligt BHA ofte bedre, fordi de er mildere mod huden.